onsdag den 6. marts 2013

Sagaer - notater til Gunlaugs Ormstunge

  • En skjaldesaga  har en kæde af kvad (vers) som en rød tråd
  • Komposition er bygget op om omkring den indledende drøm
  • Teksten begynder mens der endnu hersker hedenskab på Island, kristendommen er blevet indført, og blodhævn er blevet forbudt.
  • Bemærkning om blodhævn (denne er blevet afskaffet pga. kristendommen) i indledning er central for livsanskuelsesdebatten.
  • Drøm opfattes som en realitet af Thorstein
  • Thorstein (faderen til Helga) forsøger at gå imod drømmen tror altså på drømmens varsel om en ond skæbne og befaler at sit barn bliver sat ud, men ikke så meget, at han undlader at tage kampen op (sender Gunlaug væk på dannelsesrejse).
  • Teksten spørger, om tilværelsen er totalt lovmæssig, eller om der er en eller anden form for spillerum for menneskelig frihed inden for lovmæssighedens grænse.
  • Dialektisk par: Gud almagt og menneskets skyld og ansvar
  • Fortidens kvaliteter som mod, handlekraft og ærlighed fremstilles som positive
  • Menneskerne lever med nogle samfundskonventioner, som tvinger dem ud i nogle handlinger, der er helt uhensigtsmæssige (mange mennesker ender med at dø i sagaen).
  • Det, den islandske landnamstid mangler, er en kristendom, der kan fjerne de værste følger af bondesamfundets klassepræg en kristendom der kan forene heltegenskaberne med et personligt, individuelt ansvar, der forbundet med frihed kan sætte den enkelte i stand til at hæve sig ud over sin skæbne, sin samtids konvention.
  • Vigtigt for individet: slægt, ære, dannelse og færdighed
  • Sagens konklusion: Man kan ikke ændre skæbnen (i denne type samfund)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar