Folkeeventyr - Kong Lindorm

• Udgangspunkt: barnløshed
• Grundtema: blokering
• Symbolik: dronning spiser blomster → læses hos Freud ofte som et symbol på elskovsakten -> dronningen besættes af sit begær; dronningen bliver gravid, mens kongen er i krig → symbolsk handler denne passage om utroskab
• Kvinden har overtrådt den kontrakt hun indgik og føder en søn og en lindorm ”så snart han var født, grov han sig ned under sengen, og inden saa, hvor han blev af” (s.117, l. 2-4) → at lindormen bliver i eller ved moderens seng kan ses som en ødipal binding, der gør den unge prins uegnet til at elske andre kvinder.
• Lindorm = den fortrængte side af prinsen, skyggesiden, det ubevidste -> lindormen spærrer prinsen vejen → symbolsk er den en repræsentation af prinsens indre blokering
• Moderbindingen -> spalter prinsen -> han kan ikke give sig hen -> prinsen seksualitet er aggressiv, destruktiv og ufølsom -> kvinderne mishandles på bryllupsnatten  
• Fårehyrdepigen opfylder sin kontrakt (det første rigtige kvindelige modbillede til moderen) -> lindormen forvandles til en smuk prins -> spaltningen er overvundet (vi hører ikke noget til den første prins)
• Sønnens modsætninger, prins og lindorm, indgår som symbolske figurer på forskellige måder i historien: forlovelsesfase → lindorm er dominerende, mens prinsens anden side først realiseres, da han finder et kvindeligt modbillede til moderen.
• Tidsforholdet mellem dag og nat spiller en væsentlig rolle → de to gange tryllerummets kræfter skal gribe ind i fortællingens realistiske rum, sker om natten.
• Eventyret fortæller os, at man omgås de magiske kræfter meget varsom (dronning vs. den unge, fattige fårehyrde)
• Bygget op over en række parallelle modsætninger.

Fiktionen/Eventyret er opbygget over en række parallelle modsætninger:

Civilisation	Slot, hus	Prins	Dag	Realrum	Dronning
Natur	Skov	Lindorm	Nat	Tryllerum	Fårehyrde

Symmetriske møder mellem dronningen og den gamle kælling og mellem den unge attige, fårehyrde og den gamle kælling:

Dronningen/moderen	Den unge, fattige fårehyrde
Vælger af lyst Vælger ud fra en række egoistiske overvejelser Vælger at overtræde forbuddet med at spise begge roser	Følger den gamle kællings forbud selvom det er meget hårdt

Forløb:

Fase 1 – Begyndelse	Fase 2 - Midte	Fase 3 – sltning
Fra starten af teksten til prinsen og lindormen er født, og kongen kommer hjem	Prinsen er blevet voksen til fårehyrden ligger med lindorm i sin arm	Kongen og hoffolkene ser til lindormen og pigen → Lindormen er blevet til en prins og alle er glade
Fred Hjem	Konflikt Ude	Fred Hjem

Træk i sproget:

• Personerne er typer
• Overnaturlige elementer
• Enkel kronologisk historie
• ÷ historisk tid og geografisk sted

Fortolkninger:

Historisk læsning:	Drømmen om den sociale opstigning
Psykologisk læsning:	Blokering, seksualitet, ødipale binding, barn → voksen,

Oversigt over personer, handlinger, konflikter etc.

Heltinde:	Fårehyrdedatteren
Giver:	Den gamle kælling
Modtager:	Dronning
	Den unge, fattige fårehyrdedatter
Modstander:	Lindormen
Konflikter:	·         Kongen og dronningen kan ikke få børn
	·         Dronningen skal vælge mellem to blomster
	·         Lindorm forhindrer prinsens bryllup
	·         Lindorm dræber sine brude
	·         Fårehyrdedatteren ved at hun skal giftes med lindormen
Løsning af konflikter	Fårehyrdedatteren følger den gamle kællings råd i modsætning til dronningen og frelser lindormen
Prøver:	·         Dronningen skal vælge mellem to blomster (forbud om at spise begge)
	·         At blive gift med lindorm (få ham til at blive til en prins)
Modstande	·         Lindorm forhindre prinsen i at blive gift
	·         Fårehyrdedatterens modstand mod lindormen og at forvandle ham til en prins
Løfter:	Den gamle kællings løfter til dronning og fårehyrdedattern → du vil få et barn (d) – du vil overleve lindormen (f)
Straffe:	Dronningen føder lindorm
	Prinsen kan ikke blive gift pga. lindorm
Belønning:	Fårehyrdedatteren bliver prinsesse, gift med en flot prins og overlever
Tema:	Grådighed, ydmyghed, seksualitet, blokering,
Perspektivering:	Syndefaldsmyten

Folkeeventyr

• Rod i middelalderen
• Mundtlige fortællinger -> mange variationer
• Nedskrevet i 1800-tallet
• Fungerede som underholdning og livsfortælling
• Målgruppe: Primært voksne, først i romantikken blev eventyrgenren for børn
• Inddeles i 2 undergenrer – trylleeventyr, skæmteventyr
• Trylleeventyr handler om sjælelige konflikter, forløb handler om individuation – individet finder sin plads -> individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk form gennem en række prøver
• Enkel opbygning, der skildrer en person udvikling gennem en række prøver
• Foregår uden for geografisk sted og historisk tid
• Strukturelt er eventyrene beslægtet med drømme-> Velegnede metoder til læsning: historisk og psykologisk (dybdelæsning) → (symbolske tolkninger, overgang fra barn til voksen)
• Eventyres personer er typer
• Prøver at vise nogle eksistentielt vigtige overgange i livet, typisk overgangen fra barn til voksen og fra uskyld til kønsmoden (trylleeventyr)
• Sprog er formelagtigt (nogle faste vendinger fx Der var engang...)
• Forløb bestemmes af nogle faste reger fx tretalsreglen og af en række modsætninger som god-ond, lille-stor, fattig-rig.
• Ofte indgår der sociale modsætninger, der udtrykker sympati for underklassen og drømmen om social opstigning -> eventyrets helt er ofte den lille og yngste, der sejrer i kraft af sin snarrådighed
• Eventyr er udtryk for nogle kollektive forestillinger om farefulde overgange i livet. De handler om seksulaitet, om overtrædelse af forbud og om kampen mod ydre dæmoner. Ved at analysere forløbende og symbolske træk kan man nå ned til eventyrenes latente (skjulte) lag. Hermed bliver det muligt at forstå de tilsyneladende fantastiske træk som repræsentationer for indre kræfter.
• I en psykologisk læsning ses eventyr som måder at bearbejde ubevidste og tabulagte konflikter på.
• Eventyr taler til det bevidste, det før-bevidste og det ubevidste.
• Giver os et kendskab til middelalderens symbolske forståelse af livets grundvilkår → omhandler konflikter om farlige forlovelser og pludselig død i billedlig form.
• Symbolerne og de overnaturlige kræfter virker der, hvor tilværelsen bevæger sin ind i områder, der ikke lader sig beherske eller overkomme.

Inddeles i to undergenrer	→ Trylleeventyr (modsvar til trylleviserne)
	→ Skæmteeventyr (underholdning – sjov, anekdoter og spas = omdrejningspunktet)

Handlingsforløb:

Fase 1 → hjemmefasen	Fase 2	Fase 3
Vi møder helten Konflikten varsles Harmoni	Helten drager ud i verden for at overvinde sig selv og nogle ydre forhindringer. I dette uderum findes overnaturlige kræfter, der kan tolkes som projektioner ad psykiske kræfter som angst, begær osv. Kaos	Helten overvinder som regel forhindringerne og vinder i 3. fase en nyt hjem Harmoni

Karakteristik af drømmens billedsprog (bruges til dybdelæsning af eventyret)

Fortætning	Forskydning	Dramatisering
Forløb komprimeres og accelereres, sådan at begivenhederne sammenpresses.	Den sjælelige energi fra et forbudt objekt, fx et erotisk begær, overføres til et mere acceptabelt objekt, fx at spise (Kong Lindorm).	Indre sjælelige energier iklædes dramaets form gennem visualisering → det indre gøres til ydre figurer, der gennemspiller et symbolsk forløb.

 

 

 

 

Sagaer - notater til Gunlaugs Ormstunge

• En skjaldesaga ⟹ har en kæde af kvad (vers) som en rød tråd
• Komposition er bygget op om omkring den indledende drøm
• Teksten begynder mens der endnu hersker hedenskab på Island, kristendommen er blevet indført, og blodhævn er blevet forbudt.
• Bemærkning om blodhævn (denne er blevet afskaffet pga. kristendommen) i indledning er central for livsanskuelsesdebatten.
• Drøm opfattes som en realitet af Thorstein
• Thorstein (faderen til Helga) forsøger at gå imod drømmen ⟹ tror altså på drømmens varsel om en ond skæbne og befaler at sit barn bliver sat ud, men ikke så meget, at han undlader at tage kampen op (sender Gunlaug væk på dannelsesrejse).
• Teksten spørger, om tilværelsen er totalt lovmæssig, eller om der er en eller anden form for spillerum for menneskelig frihed inden for lovmæssighedens grænse.
• Dialektisk par: Gud almagt og menneskets skyld og ansvar
• Fortidens kvaliteter som mod, handlekraft og ærlighed fremstilles som positive
• Menneskerne lever med nogle samfundskonventioner, som tvinger dem ud i nogle handlinger, der er helt uhensigtsmæssige (mange mennesker ender med at dø i sagaen).
• Det, den islandske landnamstid mangler, er en kristendom, der kan fjerne de værste følger af bondesamfundets klassepræg ⟹ en kristendom der kan forene heltegenskaberne med et personligt, individuelt ansvar, der forbundet med frihed kan sætte den enkelte i stand til at hæve sig ud over sin skæbne, sin samtids konvention.
• Vigtigt for individet: slægt, ære, dannelse og færdighed
• Sagens konklusion: Man kan ikke ændre skæbnen (i denne type samfund)

Sager

Saga	→ Historisk saga (beretninger om konger og Stormænd i Norge og Island)
	→ Skjaldesaga (Gunlaugs Ormstunge)
	→ Slægtssaga (fortællinger om samfundsforhold og slægtsfejder)

• Tilhører den episke hovedgenre
• Handling udspiller sig i 930–1030
• Nedskrevet i 1200-tallet
• Korte sætninger → meget slægtsfortælling ⟹ mundtlig fortællerstil
• Realistisk, historiske personer, fiktiv handling ⟹ ”roman”
• Konflikt: blodhævn
• Fokus: afhængighed af slægten og æresbegrebet
• Viser et dannelsesideal bygget på bondehøvdingens selvopfattelse → centrale idealer: ære, selvbeherskelse, lykke og skæbne
• Centrale temaer: slægt, familie ære og hævm
• Underholdende og opdragende funktion → at lære den yngre generation normer og regler
• Søger at tolke brydningen mellem gammelt og nyt fx modsætningerne: normfasthed vs. normløshed, slægthensyn vs. individuelle interesser
• Objektiv fortæller, ydre synsvinkel
• Handling frem for tanker og følelser

Introduktion

Velkommen!

Efter 3 år på gym med høje forventninger og timevis tilbragt ved skrivebordet med sved på panden er jeg endt ud med en ordentlig bunke notater, som jeg ikke synes skal gå tabt som en eller anden støvet fil på min computer, så i stedet vil jeg dele dem med jer elever derude, der godt kunne bruge lidt hjælp til notaterne.

Man får selvfølgelig mest ud af at skrive sine egne notater, men jeg synes også, at man skal have tid til at have et liv, SELVOM man har valgt at tage en uddannelse.

Håber det kan bruges.

Med venlig hilsen Studinen