Folkeeventyr

• Rod i middelalderen
• Mundtlige fortællinger -> mange variationer
• Nedskrevet i 1800-tallet
• Fungerede som underholdning og livsfortælling
• Målgruppe: Primært voksne, først i romantikken blev eventyrgenren for børn
• Inddeles i 2 undergenrer – trylleeventyr, skæmteventyr
• Trylleeventyr handler om sjælelige konflikter, forløb handler om individuation – individet finder sin plads -> individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk form gennem en række prøver
• Enkel opbygning, der skildrer en person udvikling gennem en række prøver
• Foregår uden for geografisk sted og historisk tid
• Strukturelt er eventyrene beslægtet med drømme-> Velegnede metoder til læsning: historisk og psykologisk (dybdelæsning) → (symbolske tolkninger, overgang fra barn til voksen)
• Eventyres personer er typer
• Prøver at vise nogle eksistentielt vigtige overgange i livet, typisk overgangen fra barn til voksen og fra uskyld til kønsmoden (trylleeventyr)
• Sprog er formelagtigt (nogle faste vendinger fx Der var engang...)
• Forløb bestemmes af nogle faste reger fx tretalsreglen og af en række modsætninger som god-ond, lille-stor, fattig-rig.
• Ofte indgår der sociale modsætninger, der udtrykker sympati for underklassen og drømmen om social opstigning -> eventyrets helt er ofte den lille og yngste, der sejrer i kraft af sin snarrådighed
• Eventyr er udtryk for nogle kollektive forestillinger om farefulde overgange i livet. De handler om seksulaitet, om overtrædelse af forbud og om kampen mod ydre dæmoner. Ved at analysere forløbende og symbolske træk kan man nå ned til eventyrenes latente (skjulte) lag. Hermed bliver det muligt at forstå de tilsyneladende fantastiske træk som repræsentationer for indre kræfter.
• I en psykologisk læsning ses eventyr som måder at bearbejde ubevidste og tabulagte konflikter på.
• Eventyr taler til det bevidste, det før-bevidste og det ubevidste.
• Giver os et kendskab til middelalderens symbolske forståelse af livets grundvilkår → omhandler konflikter om farlige forlovelser og pludselig død i billedlig form.
• Symbolerne og de overnaturlige kræfter virker der, hvor tilværelsen bevæger sin ind i områder, der ikke lader sig beherske eller overkomme.

Inddeles i to undergenrer	→ Trylleeventyr (modsvar til trylleviserne)
	→ Skæmteeventyr (underholdning – sjov, anekdoter og spas = omdrejningspunktet)

Handlingsforløb:

Fase 1 → hjemmefasen	Fase 2	Fase 3
Vi møder helten Konflikten varsles Harmoni	Helten drager ud i verden for at overvinde sig selv og nogle ydre forhindringer. I dette uderum findes overnaturlige kræfter, der kan tolkes som projektioner ad psykiske kræfter som angst, begær osv. Kaos	Helten overvinder som regel forhindringerne og vinder i 3. fase en nyt hjem Harmoni

Karakteristik af drømmens billedsprog (bruges til dybdelæsning af eventyret)

Fortætning	Forskydning	Dramatisering
Forløb komprimeres og accelereres, sådan at begivenhederne sammenpresses.	Den sjælelige energi fra et forbudt objekt, fx et erotisk begær, overføres til et mere acceptabelt objekt, fx at spise (Kong Lindorm).	Indre sjælelige energier iklædes dramaets form gennem visualisering → det indre gøres til ydre figurer, der gennemspiller et symbolsk forløb.